Spørgsmål:
En ejerforening i den ejendom min søn har en ejerlejlighed har besluttet ved generalforsamling, at hver ejer selv må forestå udskiftning af vinduer. Men er denne vedtagelse ikke i strid med gældende ejerlejlighedslovgivning.
Svar:
Kære spørger
En beslutning om, at ejerne selv skal stå for udskiftning af vinduer er i udgangspunktet ikke i strid med ejerlejlighedslovgivningen. En sådan ændring skal dog træffes af generalforsamlingen med det fornødne flertal.
Hvis ændringen indebærer, at der reelt ændres ved omkostningsfordelingen mellem ejerne, skal beslutningen formentlig træffes med enstemmighed, og er dette ikke sket, vil beslutningen være ugyldig.
Med venlig hilsen / Best regards
Henrik Palmkvist
Danske Boligadvokater, København