Privat fællesvej | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Privat fællesvej

18.09.2018 15:17:18

 

Spørgsmål:

Jeg har købt et nedlagt landbrugsejendom, hvor der først efter afvikling kom frem, at der skulle være flere parter med vejret på en privat fællesvej. Hvor kan jeg som boligejer finde disse oplysninger, hvis de ikke er tinglyst?

Svar:

Kære Spørger,

En privat fællesvej er en vej, som er ejet af en række grundejere i fællesskab. Den private fællesvej er ikke offentlig, men kan normalt anvendes som færdselsvej på samme måde som en offentlig vej. Vedligeholdspligten påhviler ejerne og der kan fra kommunens side gives påkrav om vedligeholdes, så den er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang.

Oplysninger omkring vejstatus kan findes i den ejendomsdatarapport, som du burde have modtaget i forbindelse med købet af din ejendom. Nærmere beskrevet findes der, i ejendomsdatarapporten, et kort over vejforsyning. Der kan du ud fra dit matrikelnummer, finde ud af hvilken status de omkringliggende veje har.

Såfremt du ikke har materiale vedrørende vejforsyning, kan du kontakte din kommune, som vil kunne oplyse dig herom.

Rasmus H. E. Agathon
Danske Boligadvokater, Frederiksberg


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse