Spørgsmål:
Hej,
Vi er ejere af et svensk træhus (älvsbyhus) opført 2002. Vi købte det ultimo 2004. Vi malede det for 6 år siden og skal nu til det igen. I den forbindelse opdager vi brædder med råd. Primært den ene gavl der er meget i skygge. Vi kontakter en tømrer, og han anslår at ca 1/2 af gavlen skal skiftes. Et arbejde til ca 20.000. Det udvendige træværk er ikke blevet imprægneret. Vores husforsikring dækker ikke udvendigt træværk. Hvad gør vi?
Svar:
Kære spørger,
I har købt huset for 10 år siden og har malet det for 6 år siden, så I vil næppe kunne rette et krav mod sælger for mangler.
Da forsikringen ikke dækker, må I selv betale udbedringen.
Med venlig hilsen,
Anders Welding
Dansk BOLIGadvokat, København S