Spørgsmål:
Hej Danske Boligadvokater.
Vi har henvendt os til x, hos hvem vi har tegnet vores ejerskifteforsikring for et hus bygget i 1971, overtaget i 2009. Forholdet drejer sig om badeværelset, som er totalrenoveret i 2005 med nyetableret gulvvarme, bruseniche erstattende badekar, toilet og håndvask, og nye gulvfliser. Rummet er ca 215x184cm og brusenichen er uden skærmvægge. Vi har netop opdaget at gulvet har bagfald i området udenfor brusenichen. Vi har tegnet udvidet ejerskifteforsikring, af hvilken det fremgår at “… er forsikringen udvidet til at vække følgende: Ulovlige bygningsindretninger i strid med bygningslovgivningen (byggelov og dertil hørende offentligretlige forskrifter som for eksempel bygningsreglement) hvis ulovligheden var til stede på opførelses-/udførelsestidspunktet samt offentlige påbud, der ikke ses at være overholdt af sælger i dennes ejerperiode, hvis dispensation ikke kan opnås hos myndighederne.” og vi antog at forholdet var dækket. Men x afviser.
Har vi retten på vores side?
Svar:
Kære spørger
Et brugbart svar kræver først og fremmest en afklaring af, hvilken argumentation selskabet anvender for at afvise dækning.
Dernæst er det helt afgørende, hvad der står i købsaftale og tilstandsrapport om de fysiske forhold, som I modtog information om på tidspunktet for købsaftalens etablering.
I kan klage til Forsikringsankenævnet, men også kontakte en boligadvokat og forelægge denne disse informationer for at få et konkret svar.
Med venlig hilsen/Kind regards
Erik Turley, advokat (H)
Dansk BOLIGadvokat, Hillerød