Spørgsmål:
Hej,
Jeg søger svar på følgende situation: Part A og part B ejer sammen et hus. Part A vil sælge, men part B vil ikke sælge. Begge parter vil ikke sælge til hinanden. Løsningen bliver en frivillig auktion. Både part A og part B kan byde i auktionen, såvel som alle andre.
Her kommer spørgsmålet: Hvis part A byder, skal part A da byde på HELE husets værdi, altså 100% af boligens samlede værdi? Eller skal part A kun byde på HALVDELEN, altså 50% at husets værdi, da part A jo i forvejen ejer 50% af boligen?
Hvis vi antager at huset koster 1 million DKK (fiktivt tal), så skal ejer A altså kunne rejse 500.000 DKK siden part A ejer 50%? Eller 1MDKK, til trods for dette, fordi reglerne blot er sådan?
Jeg håber jeg har gjort mig selv klar.
Tak.
Svar:
Kære Spørger
Ja, du er på rette spor.
Der bydes i denne situation på hele ejendommen, så hvis man i forvejen ejer 50 % af ejendommen, skal man skaffe 1/2 af provenuet.
Man kan i betingelserne aftale at den bydende skal kunne dokumentere at kunne finansiere købet af ejendommen.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Danske Boligadvokater, Lyngby