Parcelhusreglen | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Parcelhusreglen

08.11.2018 14:41:51

 

Spørgsmål:

Hej

Jeg har et spørgsmål om forældreoverdragelse af bolig. Mine forældre vil gerne sælge deres ene hus til os, som de har boet i i snart 25 år. De ønsker at flytte i en mindre lejlighed. Kan de godt flytte i lejligheden og leje huset ud til os i 6 måneder, før vi køber det af dem, og stadig få del af den skattefriegevinst, der er ved salg af huset? Eller skal de bo i huset indtil dagen, vi køber det? Vi køber huset til den offentlig vurdering

Svar:

Kære Spørger,

Den skattefrihed du spørger til, er den regel der med en populær terminologi kaldes “parcelhusreglen”. Denne bestemmelse findes i ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Ifølge parcelhusreglen bliver en ejendomsejer ikke avancebeskattet ved salg af fast ejendom, hvis denne har tjent til boligformål for sælgeren. I en tid hvor det i visse situationer, og herunder i geografiske dele af landet, kan være vanskeligt at få solgt sin bolig, er det blevet mere almindeligt, at en ejendomsejer vælger at udleje ejendommen for en tid inden salg. Derved opstår spørgsmålet om, hvorvidt ejendommen på et senere salgstidspunkt har karakter af bolig. Under visse omstændigheder kan der i forbindelse med ejerens fraflytning af ejendommen ske bortfald af ejerens mulighed for at påberåbe sig parcelhusreglen i forbindelse med ejerens fraflytning inden salg.

Landsskatteretten har i et antal sager haft lejlighed til at vurdere ejerens mulighed for at påberåbe sig parcelhusreglen, trods ejerens fraflytning af ejendommen i en tid forud for salget. Det ligger i den forbindelse ganske fast, at såfremt ejendommen udlejes til en person, der i enhver henseende anvender ejendommen som bolig, bibeholdes ejerens ret til at påberåbe sig skattefrihed under parcelhusreglen ved salg. Som jeres situation står beskrevet nedenfor, synes der således at foreligge en situation, hvor dine forældre vil kunne påberåbe sig parcelhusreglen, uanset I måtte vælge at leje huset i en 6 måneders periode forinden overdragelsen af adkomsten/ejerskabet.

Rasmus H. E. Agathon
Danske Boligadvokater, Frederiksberg


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse