Spørgsmål:
Mine 2 døtre og jeg bor sammen i hus, som jeg ejer. De betaler begge husleje til mig. Kan pigerne gøres til medejere af huset med et familielån og ‘betale’ via den skattefri gave fra forældre til børn? Jeg har også en søn som ikke bor her med os. Tak for svar.
Svar:
Kære spørger
Det kan godt lade sig gøre at udvide ejerkredsen med et eller flere børn – og købesummen kan afvikles efter nærmere aftale.
Det kan have nogle skattemæssige/afgiftsmæssige konsekvenser, men med en overdragelsesaftale, en låneaftale og en samejeoverenskomst og bistand af en boligadvokat, skulle du kunne komme på plads med dine ønsker på en god og brugbar måde.
Hvis der i overdragelsen er et gavemoment, skal det ligeledes overvejes om der skal laves et testamente, der stiller de kommende medejere og din søn lige.
Det kan boligadvokaten også hjælpe med.
Med venlig hilsen/Kind regards
Erik Turley, advokat (H)
Dansk BOLIGadvokat, Hillerød