Spørgsmål:
Vi overvejer at købe en ejerlejlighed i en fredet ejendom, men er i tvivl om korrekt fremgangsmåde.
Der foreligger ikke tilstandsrapport og det virker til, at det påfalder køber at skaffe en sådan.
Kan I forklare lidt om, hvordan et sådan forhold bør spille sig ud, hvis I skulle rådgive køber?
Svar:
Kære spørger
Der er ikke noget i vejen for at der indhentes en tilstandsrapport på en lejlighed, men det kræver både en rapport på selve lejligheden og den samlede ejendom, og derfor er det meget sjældent, at der foreligger tilstandsrapporter på lejligheder.
Jeres opmærksomhed skal i stedet være på at få så mange konkrete oplysninger som muligt om ejendommens fysiske status – er der en vedligeholdelsesplan – eller hvordan er der sørget for ejendommen hidtil – og er det betryggende?
Fredningen kan i sig selv have betydning i denne sammenhæng.
Kontakt en boligadvokat for at sikre en ordentlig og gennemskuelig aftale.
Med venlig hilsen/Kind regards
Erik Turley, advokat (H)
Dansk BOLIGadvokat, Hillerød