Spørgsmål:
Hej boligadvokater! Jeg har et spørgsmål omkring pendler lejligheder. Er der nogen lovgivning omkring pendler lejligheder, jeg tænker både for udlejer og lejer? Jeg har problemer med at finde noget omkring det.. Jeg håber i kan hjælpe!
Svar:
Kære spørger
Jeg går ud fra, at du med pendlerlejligheder mener, at boligen lejlighedsvis er beboet, f.eks. til hverdag men ikke i weekenden.
Der er ikke tale om en særlig type af helårsboliger, idet navnet henviser til anvendelsen. Du kan f.eks. se problematikken omtalt på https://www.bolius.dk/bopaelspligt-18467/.
Du kan altid spørge den kommune, hvori lejligheden er beliggende, om man fra kommunens side accepterer anvendelse som pendlerlejlighed. Det er som udgangspunkt kommunen, der håndhæver bestemmelserne, der fremgår af Boligreguleringslovens Kap. VII.
Med venlig hilsen
Anders Welding
Dansk BOLIGadvokat, Amager