Ønsker at sælge fælles sommerhus | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Ønsker at sælge fælles sommerhus

08.01.2019 09:42:28

 

Spørgsmål:

Vi er tre søskende, der ejer et lille sommerhus ved vestkysten. Et sommerhus som vores forældre byggede i 1968. Vi købte det af dem via gældsbreve, som så blev reduceret en gang årligt jvf. de beløb forældre måtte give deres børn. Efter nogle år var det så at sige betalt. Vores forældre er døde. Dengang vi købte huset, blev der ikke lavet nogen former for aftale, så vi ejer bare en tredjedel hver. Vi kunne selvfølgelig ikke forestille os, at det ikke bare skulle gå fint fremover, og vi ville så måske kunne gøre det samme til vores børn, når den tid kom. Nu er det så desværre gået sådan, at jeg og min lillesøster er raget helt uklar med vores storesøster. Ikke noget der har med økonomi og sommerhuset at gøre, men hverken hun eller jeg orker længere at have fælleseje med vores storesøster. Vi vil begge ud af det, og kender ikke helt vores storesøsters ønsker. Huset er betalt, og ingen af os har taget lån i det.

Hvis hun vil købe os ud, er det jo meget enkelt, men det er vi ret sikre på, at hun ikke hverken kan eller vil. Kan vi på nogen måde tvinge hende til at sælge sin andel? (Ingen af os vil købe hende ud, -vi vil bare af med huset). Realistisk set er der næppe købere til 2/3 sommerhus.

Svar:

Kære Spørger

Du og din ene søster kan opsige samejet med 6 måneders skriftligt varsel. I kan så vælge at sætte hele ejendommen til salg eller købe jeres søster ud.

I er nødt til at henvende jer til en boligadvokat for at få rådgivning.

Med venlig hilsen

Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Lyngby


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse