Tysk kæreste vil gerne købe ejendom | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Tysk kæreste vil gerne købe ejendom

04.11.2014 09:23:06

 

Spørgsmål:

Hej,
 
Min tyske kæreste og jeg kunne godt tænke os at købe en fast ejendom i Danmark til sommer. Kan vi det?

Han bor stadig i tyskland indtil foråret, hvor han er færdig med sin videregående uddannelse. Han har sikret sig fast arbejde i tyskland og kommer til at være socialt og økonomisk sikret der. Kan vi samme købe ejendom? Hvad kan vi ellers forvente/gøre?

Mange tak.

Svar:

Kære spørger,

Hvis din tyske kæreste har fast bopæl i Danmark, kan han/I uden videre købe fast ejendom her.

Har han ikke bopæl her, og vil han ikke få det, kan han alene købe fast ejendom i fælleskab med dig, hvis han kan opnå Justitsministeriets tilladelse hertil. I vil derfor være nødsaget til at ansøge Justitsministeriet om tilladelse hertil.

Bemærk, at Justitsministeriet ikke kan give en generel tilladelse. I er nødt til at ansøge om tilladelse til erhvervelse af en konkret ejendom. I kan dog ringe til justitsministeriet og få vejledning om deres praksis på området og således få en idé, om I kan forvente at opnå tilladelse.

Med venlig hilsen,
Henrik Palmkvist
Dansk BOLIGadvokat, Frederiksberg


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse