Spørgsmål:
Kære Danske BOLIGadvokater
Jeg har efter en lang kamp med en ejendomsmægler, endelig fået skøde på mit fritidshus, 4 måneder senere end aftalt i købsaftalen. Dette grundet mislighold fra ejendomsmæglerens side.
Nu står jeg så i en situation, hvor ejendomsmæglerne har lavet refusionsopgørelsen fra den oprindelige overtagelsesdato som angivet i købsaftalen.
Problemstillingen er så, at jeg mener at refusionsopgørelsen skal laves fra den dato jeg får skøde på mit fritidshus, med undtagelse af vand og el, da jeg først er ejer af boligen fra den dato.
Altså mener jeg at have ret til, at sælger skal betale foreningsafgiften frem til dato for tinglysning af skøde, grundet ejendomsmæglerens mislighold af købsaftalen, og jeg dermed først har fuld ejerskab over boligen, fra datoen for tinglysning af skødet.
Kan I kaste lys over, hvad jeg har ret til i denne sag?
Købsaftalen er en standard købsaftale fra dansk ejendomsmæglerforening.
Svar:
Kære Spørger
Udgangspunktet er, at refusionsopgørelsen skal udarbejdes med skæringsdato pr. overtagelsesdagen – ikke pr. skødedatoen.
Det kræver selvfølgelig, at du havde huset til disposition fra den aftalte overtagelsesdag.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Lyngby