Spørgsmål:
Jeg er fraflyttet min andelsbolig, da jeg blev eksklusioneret.
Bestyrelsen skal sælge lejligheden, men den har nu stået Tom i 2 mdr., og de har intet gjort for at sælge den.
Er der nogen regler omkring dette eller kan de lade den står tom så længe de vil og skal jeg blive ved med at betale boligafgift?
Svar:
Kære Spørger,
I henhold til normalvedtægten for andelsboligforeninger, vil du som ekskluderet andelshaver hæfte for boligafgift m.v. efter eksklusionen og frem til det tidspunktet hvor andelen sælges.
Bestyrelsen har imidlertid efter en eksklusion pligt til at iværksætte salg af andelen bedst muligt. Dette følge af almindelige tabsbegrænsningsbetragtninger. Måtte det således konkret kunne dokumenteres, at andelsboligforeningen ikke har iagttaget sin forpligtelse og dermed ikke iagttaget sin tabsbegrænsningsforpligtelse, kan du som ekskluderet andelshaver i den forbindelse rette krav over andelsboligforeningen, herunder eventuelt for boligafgift i den periode, hvor man ikke i relevant omfang har søgt andelen solgt.
Som det følger af ovenstående vil en vurdering af din retsstilling bero på en konkret vurdering af sagen, hvorfor jeg vil opfordre dig til, at kontakte din lokale Danske BOLIGadvokat for nærmere rådgivning vedrørende din konkrete sag.
Med venlig hilsen
Rasmus H. E. Agathon
Dansk BOLIGadvokat, Frederiksberg