Spørgsmål:
Hej Danske BOLIGadvokater
Vores grundejerforening har ovenstående brugsret i en ejerforening, hvis medlemmer også er medlem af grundejerforeningen.
Bestyrelsen i ejerforeningen siger nu, at vi ikke kan bruge 2 ud af 3 trappeudgange til kælderen.
Kan de bestemme det?
Grundejerforeningen har kun nøgle til den ene indgang som ejerforeningen vil have der også skal bruges som udgang.
Der står intet i deklarationen omkring specifikke adgangs- og udgangsforhold.
På forhånd tak.
Svar:
Kære Spørger
Tak for dit spørgsmål.
Når der ikke fremgår noget i deklarationen om, hvordan man får adgang til kælderen, må man falde tilbage på, hvordan brugsretten hidtil er blevet udøvet tidligere.
Som jeg forstår på dig, er det nyt, at bestyrelsen i ejerforeningen nu nægter adgang til og fra kælder fra 2 ud af 3 trappeopgange, hvilket for mig indikerer, at der har været tilladt adgang tidligere.
Jeg vil dog anbefale, at du/I tager kontakt til en advokat for en gennemgang af sagen, sådan at alle nødvendige oplysninger for at vurdere sagen kan indgå.
Med venlig hilsen
Rasmus Lindsten
Dansk BOLIGadvokat, Nykøbing Falster