Spørgsmål:
Hej Danske BOLIGadvokater
Jeg har tinglyst forkøbsret til et tidligere familiesommerhus. Ejeren (familie) har nu revet det gamle sommerhus ned og bygger helt nyt på samme (lejede) grund. Kan det ændre på forkøbsretten?
Svar:
Kære Spørger
Tinglysningen er sket på ejendommens blad i tingbogen, dvs. at tinglysningen af forkøbsretten følger den samlede ejendom/grund. Det er som udgangspunkt uden betydning, om der sker ændringer på ejendommen i form af ombygninger, renoveringsarbejder
og nyopførelse, idet jeg går ud fra, at forkøbsretten har haft et indhold, som dækker både grund og bygninger.
Der kan dog være aftalt noget helt konkret i aftalen om forkøbsretten, som muligvis kan ændre på ovenstående udgangspunkt, hvorfor jeg vil anbefale dig at tage kontakt til en boligadvokat for at gennemgå indholdet af forkøbsretten mere
præcist.
Med venlig hilsen
Erik Turley
Dansk BOLIGadvokat, Hillerød