Spørgsmål:
Hej Danske BOLIGadvokater
Jeg er ejer af et sommerhus, og der er lige blevet gravet grøft op i skel mod grusvejen.
I den forbindelse har de gravet min og naboens skelpæl op.
Jeg ringede til kommunen og forelagde sagen, blev derefter ringet op af den entreprenør som kommunen har hyret til arbejdet og han nægter at det er ham.
Hvad kan man gøre, hvis alle nægter at have gravet skelpælen op?
Svar:
Kære Spørger
Det er et bevismæssigt spørgsmål.
Hvis du og din nabo er enige om at skelpælene var der inden entreprenøren gravede kan I anlægge en retssag og nedlægge påstand om at entreprenøren skal afsætte skelpælene igen.
Problemet er, at sagen nok er for lille til at det kan svare sig.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby