Spørgsmål:
Hej
I slut maj 2020 blev jeg tilbud en kolonihave efter at have stået på ventelisten en del år.
Jeg har nu underskrevet en købsaftale på et kolonihavehus i Københavns Kommune. Både, sælger, forening og jeg har underskrevet dette dokument. Overtagelsesdatoen på aftalen er angivet til d. 25/7-2020. Jeg har desuden overført betalingen for kolonihaven til foreningens bankkonto, som det står angivet i købsaftalen.
I går skriver formanden for kolonihaveforenigen så til mig, at han har annulleret handlen, og at jeg vil få tilbagebetalt pengene og meldt ud af kolonihaveforbundet. Forklaringen er, at han åbenbart har lavet en fejl ift. ventelisterne.
Han skriver at han er kommet til at bytte om på mig og min søster (som også står på ventelisten), og at det faktisk er hende, der skal tilbydes haven i stedet for mig. Det skal lige nævnes, at min søster ikke er interesseret i en have lige nu. Vi er naturligvis meget forbavset over, at dette overhovedet kan lade sig gøre.
Ved I, om der er juridisk grundlag for at annullere aftalen? Jeg håber meget, at I kan hjælpe.
Svar:
Kære Spørger
Svaret på spørgsmålet vil afhænge af, hvordan købsaftalen er udformet, og jeg vil derfor anbefale dig hurtigst muligt at tage kontakt til en BOLIGadvokat, der kan gennemgå aftalen sammen med dig, og give en konkret vurdering af din sag.
Med venlig hilsen
Rasmus Lindsten
Dansk BOLIGadvokat, Nykøbing Falster