Spørgsmål:
Hej Danske BOLIGadvokater
Vi er blevet ramt så hårdt af børn, at vi behøver mere plads til beboelse; pga servitutter kan vi ikke bygge ca. 40 m2 anneks på martriklen ifølge teknik & miljø.
Kan vi derfor opdele matriklen i 2?
Hvordan og hvor meget (kan sådan noget koste)?
Svar:
Kære Spørger
Jeg kan desværre ikke besvare dit spørgsmål helt præcist, da der mangler en del oplysninger.
Men ud fra de oplysninger, som du giver, samt oplysningen om, hvor jeres ejendom ligger, så vil min umiddelbare tanke være, at det ikke er muligt at opdele (udstykke) jeres ejendom. Det vil under alle omstændigheder kræve en dispensation fra jeres kommune.
Når Teknik og Miljø oplyser, at der er en servitut, som forhindrer jer i at bygge mere, så antager jeg, at der er tinglyst en lokalplan på jeres ejendom, der bl.a. regulerer, hvordan og hvor meget der må bygges i de områder, der er omfattet af lokalplanen.
Jeg vil klart anbefale jer at tage kontakt til en boligadvokat, så i kan forelægge de specifikke oplysninger i har om jeres ejendom og så vil boligadvokaten kunne rådgive jer.
Med venlig hilsen
Rasmus Lindsten
Dansk BOLIGadvokat, Nykøbing Falster