Udnyttelse af loft | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Udnyttelse af loft

10.02.2021 14:39:15

 

Spørgsmål:

Hej Danske BOLIGadvokater

Vi har et1½-plans hus, hvor der er et loftsrum, vi påtænker at føre trappe op til og isolere.

Vi har fået dispensation fra lokalplan til at sætte et vindue i taget, og rummet bliver ikke godkendt til beboelse. Dog vil det nye areal (ca. 20m2) indgå som “opvarmet areal” som dermed vil afvige fra BBR.

Kan/skal BBR opdateres, når det ikke er yderligere beboelses-m2?

Svar:

Kære Spørger

Jeg fortolker det sådan, at loftrummet vil svare til tagetagen. Tagetage er formuleret sådan her i BBR-arealvejledningen:

En tagetage er en etage, der indgår i husets tagkonstruktion. Førstesalen i et hus med fladt tag er ikke en tagetage. Tagetagens areal tæller ikke med i det samlede bygningsareal. Tagetagen tæller heller ikke med i antal etager.

Hvis det er korrekt, så gælder følgende, ifølge BBR-arealvejledningen:

4.1 Tagetagens samlede areal (udnytteligt areal)
I tagetagens samlede areal medregnes både det areal, som udnyttes, og det areal, der kunne udnyttes. Arealer, der – f.eks. på grund af blokering med spær eller for lav loftshøjde i forhold til Bygningsreglementet (3.4.2) – ikke kan udnyttes til beboelse eller erhverv, medregnes således ikke.

Derfor skal arealet som udgangspunkt ikke registreres. Men du bør dog kontakte en BOLIGadvokat og fremlægge yderligere oplysninger om ejendommen, for et sikkert svar.

Med venlig hilsen

Rasmus Lindsten
Dansk BOLIGadvokat, Nykøbing Falster


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse