Spørgsmål:
Hej
Jeg bor i en villa i to plan. Vi er ideel anparter og har samejeoverenskomst, hvor jeg bor på 1. Sal.
Underboen har nu sat deres anpart til salg uden at give mig forkøbsret.
Det fremgår af overenskomsten, at jeg skal tilbydes inden, den sættes på marked.
Hvordan skal jeg forholde mig?
Det har været gentagende misvedligeholdelser fra deres side og derfor er samarbejdet besværligt.
Svar:
Kære Spørger
Jeg vil anbefale, at du hurtigst muligt kontakter en BOLIGadvokat og fremlægger jeres samejeoverenskomst.
Heri vil det fremgå, hvordan den eksakte proces for benyttelse af forkøbsretten er, og denne skal naturligvis følges.
Allerede nu bør du dog tage kontakt til din underbo og gør opmærksom på, at du har en forkøbsret, samt om du ønsker at gøre denne gældende.
Med venlig hilsen
Rasmus Lindsten
Dansk BOLIGadvokat, Nykøbing Falster