Spørgsmål:
Ved 1 års gennemgang har vi medtaget, at der jf. et vilkår i byggetilladelsen skal være “tilgængelighed for alle”, hvilket vi ikke betragter som værende opfyldt, bl.a. fordi betjening af porttelefonen er placeret 1,7 m over terræn.
BR15 (som byggeriet er opført efter) anbefaler en placering mellem 0,9 – 1,2 m over terræn.
Ved en placering af betjeningspanelet 1,7 m oppe, kan personer i kørestol ikke nå op og åbne døren eller kontakte den lejlighed, som ønskes kontakt til.
Entreprenøren afviser at det er en mangel med henvisning til BR15, hvor der i vejledning til § 3.2.1., stk. 2, under porttelefon står, at den bør placeres mellem 0,9 – 1,2 m over terræn.
Hvem har ret? Og i så fald har vi så ret til, at der skal etableres automatisk portåbning, hvis døren ikke kan åbnes af kørestolsbrugere?
Svar:
Kære Spørger
Hvis der i vejledningen med henvisning til BR15 står i § 3.2.1., stk. 2, under porttelefon, at den bør placeres mellem 0,9 – 1,2 m over terræn og den rent faktisk er placeret i en højde af 1,7 m, så vil jeg mene dette er en mangel entreprenøren hæfter for.
Med venlig hilsen,
Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby