Privatvirksomhed i ideel anpart | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Privatvirksomhed i ideel anpart

19.01.2022 09:16:16

 

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Jeg bor i et byggeforeningshus, hvor der er to privatboliger (ideel anpart).

Min overbo har – uden at orientere mig eller at oplyse mig om ændring i vores sameje – oprettet privatvirksomhed med adresse i hans bolig på 2. sal.

Han er blevet erhvervsdrivende og har oprettet et holdingselskab, hvorfra han driver en slags tømrerfirma.

I vores samejeoverenskomst står der, at lejlighederne er privat boliger.

Jeg mener ikke, at vores sameje er ligeværdigt længere, og at han misligholder kontrakten.

Har jeg ret i det? Hvordan skal jeg forholde mig?

Svar:

Kære Spørger

Om han misligholder kontrakten eller i øvrigt handler retsstridigt afhænger af den konkrete virksomhed.

Hvis han blot har sin virksomhed registreret på adressen, men der ikke foregår nogen egentlig aktivitet dér, gør han ikke noget forkert.

Selv det, at han har forretningsmæssige telefonsamtaler fra boligen, eller at han laver skrivebordsarbejde derfra, ændrer ikke herved.

Er hans aktivitet på et sådant niveau, skal du ikke gøre noget. Det må du tåle. Sådan aktivitet er formentlig heller ikke til gene for omkringboende.

Er aktiviteten imidlertid mere omfattende, vil situationen være anderledes.

Det kan eksempelvis være, hvis han udfører tømrerarbejde i boligen, har ansatte, som arbejder i boligen fast eller sporadisk, eller hvis han modtager kunder i boligen. Det vil ikke være lovligt.

Er der tale om en sådan mere omfattende aktivitet, bør du kontakte kommunen, som kan gribe ind over for ham og udstede påbud om, at han skal ophøre med at drive sådant erhverv på adressen.

Med venlig hilsen

Henrik Palmkvist

Dansk BOLIGadvokat, København Ø


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse