Spørgsmål:
Kære BOLIGadvokat
Hvis jeg laver en købsaftale på et hus med udvidet dispositionsret for sælger i et par måneder fra overtagelsesdatoen, hvem skal da betale ejendomsværdiskatten i den periode?
Jeg står som ejer, men jeg bor ikke i boligen i perioden – det gør sælger/tidligere ejer.
Svar:
Kære Spørger
Som køber svares der ejendomsværdiskat fra og med den retlige overtagelsesdag, dvs. den dag, som angives i skødet.
Det indebærer, at du som køber også betaler ejendomsværdiskat i de måneder, der løber fra den retlige overtagelsesdag, og hvor sælger fortsat disponerer over ejendommen, og frem til du selv faktisk/fysisk overtager ejendommen.
Med venlig hilsen
Henrik Palmkvist
Dansk BOLIGadvokat, København Ø