Tingslyst færdselsret/brugsret | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Tingslyst færdselsret/brugsret

25.04.2022 09:15:56

 

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Oprindeligt er vores grund udstykket i to matrikler, hvor der er bygget et dobbelthus.

Der er i den forbindelse tinglyst, at den grund der ligger bagest, har færdselsret på et hjørne af forreste matrikel. Dette areal udgør 9,63 m2.

Spørgsmålet går på, om forreste matrikel stadig er ejer af dette areal, dog med den begrænsning, at bageste matrikel har færdselsret?

Og om bageste matrikel kan sætte hegn op og afskærme det areal, der er færdselsret på?

På forhånd tak:-)

Svar:

Kære Spørger

Tak for din henvendelse.

Jeg forstår din henvendelse således, at ejeren af den forreste matrikel er underlagt en tinglyst begrænsning om, at den til enhver tid værende ejer af bagerste matrikel har færdselsret til et areal på 9.63 m2, som er placeret på den forreste matrikel.

Det er stadig ejeren af den forreste matrikel, som ejer arealet, men den tinglyste færdselsret sikrer blot, at retten ikke fortrænges, hvis den forreste matrikel sælges til en køber i god tro.

Ejeren af den bagerste matrikel kan derfor ikke med rette sætte hegn op og afskærme arealet.

Med venlig hilsen

Dennis Holm Pedersen

Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse