Spørgsmål:
Vi planlægger at udleje vores hus i en tidsbegrænset periode eftersom vi flytter til Norge i forbindelse med arbejde i et år og efterfølgende vil flytte tilbage til vores bolig.
Hvis vi ændrer vores plan og ønsker at blive permanent i Norge efter endt lejeperiode, og videre sælge vores hus i Dk, er vi da forpligtiget til at først bo i huset der har været lejet ud tidsbegrænset pga. rejse til udland? I så fald i hvor lang en periode?
Svar:
Kære Spørger
I udgangspunktet gælder der ikke noget krav om, at I skal bo i ejendommen efter at denne har været udlejet tidsbegrænset, i forbindelse med et senere salg.
Noget andet er, at rent skattemæssigt skal I have beboet ejendommen i en periode for ikke at blive beskattet af fortjenesten ved salget af ejendommen. I behøver dog ikke at bo i ejendommen på salgstidspunktet.
Det beror på en konkret vurdering, og jeg vil derfor foreslå, at I kontakter en BOLIGadvokat, som kan hjælpe jer med jeres konkrete sag.
Med venlig hilsen
Rasmus Lindsten
Dansk BOLIGadvokat, Lolland Falster