Spørgsmål:
Kære BOLIGadvokat
Vi har købt en grund, som vi er ved at få bygget på. I den forbindelse skal vi have fjernet noget jord.
Min kærestes bror kender én, der gør sådan noget, og broren skriver til os efter han har talt med ham, der skal flytte jorden at det vil koste 15-17.000 (han skal selv bruge det på en af sine marker).
Vi har nu fået en regning på kr. 57.750.
Hvordan er vi stillet i forhold til den store regning, som vi på ingen måde er forberedt på kommer. Vi har jo accepteret tilbuddet på helt andre forudsætninger.
Svar:
Kære Spørger
I har fået et overslag over omkostningerne via et familiemedlem.
Kan det bevises, at I er blevet lovet en udgift på 15-17000 kr. må det ikke afvige med mere end 10-15%.
Kan I ikke bevise, at der er afgivet et overslag, skal I betale hvad der forlanges medmindre det er urimeligt.
Her er det nødvendigt, at I reklamere omgående overfor entreprenøren.
I har herefter mulighed for at føre bevis i form af sagkyndig udtalelse om regningens rimelighed.
Med venlig hilsen
Dennis Holm Pedersen
Danske BOLIGadvokater, Kgs. Lyngby