Ansvarsfraskrivelse ved salg af syge forældres hus | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Ansvarsfraskrivelse ved salg af syge forældres hus

18.11.2022 09:26:50

 

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Vores mor og stedfar er blevet gamle og syge, og er derfor flyttet fra deres hus på plejehjem.

Vi – børnene – står nu med ansvaret for tømning og salg af huset. Huset står i vores mors navn.

Fremtidsfuldmagten for vores mor er i kraft.

Kan vi sælge huset som “dødsbo” selvom de stadig lever, for ikke at blive gjort ansvarlige for fejl og mangler, vi ikke kender til?

De er ikke selv i stand til at videregive oplysninger om huset.

Hvis ikke det kan sælges som dødsbo, kan vi så benytte anden metode med klausul om ansvarsfritagelse f.eks. ved hjælp af lægeerklæring?

Svar:

Kære Spørger

I kan som børn/pårørende/fuldmagtshavere ikke af en køber blive gjort ansvarlige for fejl og mangler, da I sælger huset for jeres forældre og således ikke kan betragtes som den egentlige sælger.

Udfordringen består i at sikre at ansvaret for jeres forældre – som reelle sælgere – minimeres. I den forbindelse vil det være relevant at gøre brug af huseftersynsordningen, der omfatter udarbejdelse af elinstallationsrapport og tilstandsrapport. Derudover bør køber skriftligt oplyses om, at ejendommens ejere ikke er i stand til at give oplysninger om ejendommen, hvorfor køber i højere grad end normalt må/bør undersøge ejendommen forud for køb. I den forbindelse anbefales det desuden, at der udarbejdes og indsættes en konkret ansvarsfraskrivelse i købsaftalen med køber.

I anbefales at tage kontakt til en boligadvokat for konkret rådgivning.

Med venlig hilsen/Kind regards

Cecilia Veistrup

Dansk BOLIGadvokat, Hillerød


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse