Spørgsmål:
Kære BOLIGadvokat
Vi har solgt vores lejlighed og skal flytte ud om tre uger.
I går begyndte tørretumbleren at lugte brændt, da vi brugte den.
Den står som en del af inventaret i salgsaftalen og det er den samme maskine, som vi overtog, da vi købte lejligheden – så den har en del år på bagen.
Spørgsmålet er, om vi skal erstatte den inden køber flytter ind, eller om vi kan efterlade den med besked om, at den ikke virker?
Hvis vi skal erstatte den, skal det så være samme model og mærke?
Svar:
Kære Spørger
Da tørretumbleren er en del af inventaret i salgsaftalen, skal den fungere ved salg.
I kan købe en ny eller en brugt af samme type.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby