Forkert oplysning om kloakering ved køb af ejendom | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Forkert oplysning om kloakering ved køb af ejendom

17.05.2023 14:09:58

 

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Jeg har for fire år siden købt en ejendom.

Jeg blev dengang oplyst, at ejendommen er kloakeret – dog er der lige hændt en vandskade i huset, som skyldes, at ejendommen ikke er kloakeret, men udstyret med en septiktank, som ikke er tømt i adskillige år, da der i alle papirer står, at ejendommen er kloakeret.

Jeg har været i dialog med sælger, som heller ikke vidste noget om denne.

Hvad gør jeg ved dette. Jeg føler, at mit hus er blevet værdiforringet pludseligt, grundet den manglende kloakering, og det er da ikke sikkert, at jeg nogensinde havde købt ejendommen, hvis jeg vidste dette.

Derudover har jeg betalt for vandafledning til kommunen i mange år.

Hvad skal jeg foretage mig overfor kommunen, som har oplyst, at ejendommen er kloakeret, som det også er påtegnet i alle papirer vedr. ejendommen?

Svar:

Kære Spørger

Dine spørgsmål er meget relevante, men jeg kan ikke give et svar uden nøje at kende indholdet af de dokumenter, du og/eller din rådgiver har modtaget i forbindelse med købet.

Kontakt en boligadvokat med god erfaring, så I sammen kan afklare, om krav kan rettes mod sælger og evt. ligeledes et tilbagebetalingskrav i relation til vandafledningen.

I tilfælde af en tvist vil der formentlig være gode muligheder for at opnå hjælp til dækning af omkostningerne via din retshjælpsforsikring.

Med venlig hilsen/Kind regards

Erik Turley

Dansk BOLIGadvokat, Hillerød


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse