Spørgsmål:
Kære BOLIGadvokat
Jeg bor i en meget stor ejerforening, hvor bestyrelsen – især formanden – insisterer på at bruge en bestemt rådgiver, der er enmandsfirma. Det er muligt at finde meget problematiske informationer om ham på nettet (konkurser, dårlig behandling af andre foreninger), alligevel insisterer formanden på at bruge ham. Det er svært at afgøre, præcis hvilken uddannelse han har. Siger selv at han ikke kan godkendes som jurist. Alligevel ligger han på en timeløn på 2350 kr inkl moms. Vi er mange, der føler, at det er meget urovækkende at overlade store komplicerede projekter til ham. Han har ikke en rådgiveransvarsforsikring og siger, at han ikke kan få en sådan. Er en rådgiveransvarsforsikring lovpligtig? Og kan grundene til, at han ikke kan få en sådan være, at han har et firma under konkursbehandling og / eller at hans uddannelse ikke berettiger til en sådan?
Svar:
Kære spørger
Advokater revisorer mm er og skal være omfattet af en ansvarsforsikring.
Det gælder dog næppe jeres rådgiver der ikke er omfattet af en erhvervs gruppe hvor det er pligtigt.
Jeg synes som du at det virker utrygt med en person som angivet og forstår til fulde din bekymring.
I bør tage det op i bestyrelsen eg evt på en generalforsamling hvis der er et urørligt flertal i bestyrelsen.
Med venlig hilsen
Dennis Holm Pedersen
Advokat (H), Partner