Spørgsmål
Kære BOLIGadvokat.
Vi ejer lejlighed som vi ikke har boet i, vi er bosiddende i vores hus – vi er er derfor omfattet af paracelhusreglen. Jeg kan se at i reglerne står der at lejligheden skal være beboet af ejer eller dennes husstand. Vores børn skal snart flytte hjemmefra og mit spørgsmål er derfor:
må vores børn flytte i lejligheden og bo – når de så engang flytter må vi så sælge lejligheden uden at skulle betale skat af salget ?
Svar
Kære spørger
Hvis I sælger skal der betales ejendomsavanceskat af fortjenesten af lejligheden. Men I kan gennemføre en familieoverdragelse til børnene til en lav sum der normalt ikke udløser en fortjeneste som bliver skattepligtig.
Når børnene så har beboet lejligheden i mindst 1 år kan de så videresælge lejligheden uden at skulle betale ejendomsavanceskat af fortjenesten.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Advokat (H)