Manglende syn ved overdragelse af andelsbolig | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Manglende syn ved overdragelse af andelsbolig

26.06.2024 12:51:24

 

Spørgsmål

Kære Boligadvokater. Hvad sker der, hvis der ikke bliver lavet syn ved overdragelse af en andelsbolig? I vores vedtægt står der i § 15, der handler om “Procedure ved salg”, at der skal laves syn ved fraflytning. Det er ikke sket ved den sidste overdragelse. Hvad har det af konsekvenser for sælger og køber? Og for bestyrelsen og ejendomsmægler? Boligen var et dødsbo.

Svar

Indledningsvist er det vigtigt at gøre opmærksom på, at vedtægterne indeholder de retningslinjer, som andelsboligforeningen og dens medlemmer har forpligtet sig at følge. Det er derfor uhensigtsmæssigt og kan give anledning til problemer, når vedtægterne ikke overholdes.

Det er normal fremgangsmåde ved salg af andelsbolig, at sælger får lavet et ”syn” i form af vurderingsrapport, herunder el-tjek og et vvs-tjek i forhold til at konstatere, om der er fejl eller mangler ved andelsboligen. Fejl og mangler kan nemlig have betydning for hvilken pris andelsboligen lovligt må sælges til grundet maksimalprisreglen.

Når der ikke er fortaget ”syn” af andelsboligen, er der således risiko for, at andelsboligen sælges til mere end maksimalprisen tillader, idet der ikke er fratrukket for fejl og mangler. Køber har med andre ord muligvis krav på at få ”overprisen” tilbagebetalt.

Et sådan krav vil normal rettes mod sælger. Da sælger imidlertid er et dødsbo, vil muligheden for at rette krav mod dette være begrænset/udelukket, når dødsboet er sluttet.

Derfor er der risiko for, at køber i stedet retter et erstatningskrav mod andelsboligforeningens bestyrelse, ejendomsmægleren og køberens eventuelle rådgiver i stedet, idet de alle har accepteret salget uden at følge vedtægternes bestemmelser om fremgangsmåde.

_________________________________________________

Med venlig hilsen
Cecilia Nakskov Veistrup
Advokat (L)

 


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse