Spørgsmål:
Hej, Jeg har købt et hus af mine forældre (forældre-køb til minus 15% af off.vurdering) 1/12-23. Derfor kun mig der står på skødet. Min sammenlever igennem godt 1 år står for halvdelen af lånet 1.2mill og jeg for anden halvdel overfor bank/realkredit. Vi er desværre ved at gå fra hinanden. ? Er om hun kan forlange huset solgt og kræve halvdelen af friværdien?? Jeg ønsker at blive boende og blot overtage hendes lån.
Svar:
Hvis hun ikke er medejer af huset, kan hun ikke kræve det solgt. Hun kan ej heller gøre krav på friværdien i huset – hverken helt eller delvist. Der er dog risiko for, at hun ikke vil acceptere, at lånet indfries, eller overgår til dig alene. Det kan have den konsekvens, at du må acceptere, at hun altid vil stå som meddebitor på lånet, med den konsekvens, at du kun kan få skattefradrag for halvdelen af renteudgifterne.
Med venlig hilsen / best regards
Henrik Palmkvist
Advokat (H)