Spørgsmål:
Jeg har købt en ejendom i Aarhus og håber, at jeg kan opdele den med vandret skel som rækkehus med ejerlejlighedsstatus. Hvilke formelle regler gælder der i forhold til at kunne opdele en ejendom på denne måde?
Svar:
Reglerne for opdeling af ejerlejligheder er komplicerede. Det er ikke muligt at svare dig med de sparsomme oplysninger, der fremgår af dit spørgsmål. Derfor er mit bedste råd, at du skal kontakte en landinspektør. Du vil alligevel skulle bruge en landinspektør, hvis du skal i gang med en sådan proces. Det kan ikke lade sig gøre uden.
Det eneste, jeg kan oplyse her, er, at hvis der er tale om en ejendom med kun to boliger, kan du altid opdele ejendommen i to ejerlejligheder, når blot ejendommen opfylder funktionskravene i bygningsreglement 2015 og som minimum har energimærkningen D.
Med venlig hilsen / best regards
Henrik Palmkvist
Advokat (H)