Spørgsmål:
Vi er blevet opsagt af privat udlejer da ejer selv skal bruge lejemålet. Lejemålet skal bygges om, så jeg mener ikke det er rimeligt at vi skal istandsætte leje målet ved fraflytning, da det virker meningsløst. hvordan står vi i denne situation?
Svar:
Kære Spørger
Nu har jeg ikke set lejekontrakten, men det er normalt lejers forpligtelse at istandsætte ved fraflytning. Også selv om lejemålet skal bygges om.
Er I i tvivl om jeres forpligtelser da kontakt en advokat for at gennemgå kontrakten.
Hvis noget af det som I har pligt til at istandsætte skal nedrives eller ombygges, bør I kunne lade være med at udføre de arbejder, som alligevel ikke får nogen værdi.
I første omgang bør I drøfte det med udlejer.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Lyngby