Spørgsmål:
Vi har d. 02/01/17 købt hus.
1. salen er så godt som revet ned, men dog er der stadig gulvbrædder, da vi overtager huset.
Vi vidste på forhånd at der ikke var isolering under tagdækningen, men vi opdagede hurtigt at det trak fra loftlisterne i stueetagen, og derfor valgte vi at bryde gulvet op på 1. salen.
Til vores overraskelse opdagede vi at der slet ikke er isolering under gulvet.
Dette står ikke oplyst i tilstandsrapporten og mit spørgsmål er derfor om det kan dækkes af ejerskifteforsikringen?
Svar:
Kære Spørger
Svaret vil afhænge af hvor gammelt huset er, og om det på daværende tidspunkt var sædvanligt at gulvene var isolerede.
Hvis det ikke på husets opførelsestidspunkt var et myndighedskrav at der var isoleret, vil ejerskifteforsikringen typisk ikke dække forholdet, da det ikke anses som en mangel.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Lyngby