Spørgsmål:
Hej, vi har altid haft adgang til fællesvaskeri, hvor der har været en vaskemaskine. Nu sætter vores nye udlejer betaling på maskinen, derfor mener jeg, at de fjerner vores brugsret til maskinen, da man jo ikke kan bruge den uden, at betale og at lejeaftalen, derfor skal laves om. Da vi ellers har krav på, at få en maskine stillet til rådighed, som vi kan bruge, da der ikke står i lejekontrakten, at vi skal betale for brugsretten.
Svar:
Hej spørger,
Såfremt det fremgår af jeres lejekontrakt, at I har brugsret til vaskeriet eller til vaskemaskinen, og det ikke i lejekontrakten er anført, at I skal betale for denne brugsret, kan udlejer ikke pludselig kræve betaling for anvendelse af vaskemaskinen. I har derfor fortsat ret til at vaske på maskinen uden at betale særskilt herfor.
Med venlig hilsen / Best regards
Henrik Palmkvist
Danske Boligadvokater, København