BOLIGadvokaten er købers rådgiver. Ejendomsmægleren er sælgers! Sådan bør du tænke, når du overvejer at købe ny bolig. Det kan spare dig for flere hundrede tusinde kroner.
“Når man køber bolig, køber man ikke kun en bygning eller en del af en bygning. – Man accepterer samtidig de vilkår, der står i købsaftalen, og de er sjældent så gennemskuelige og ligetil, som folk tror. Derfor har man som køber brug for sin helt egen uafhængige rådgiver”, fortæller advokat Asger Nymann, Advokatfirmaet Furesøgruppen.
Ejendomsmæglerens opgave er at sælge dyrt
Asger Nymann møder dagligt købere, der ser ejendomsmægleren som rådgiver for både køber og sælger. Men det er i strid med loven, hvis mægleren, der står for salget, også rådgiver køber.
“Det er i virkeligheden ret enkelt: Man kan ikke være loyal overfor to modstridende interesser på samme tid. Ejendomsmægleren repræsenterer alene sælger, hvilket bl.a. indebærer at sælge boligen så dyrt som overhovedet muligt. Derfor kan køber naturligvis ikke forvente uafhængig rådgivning fra mæglerens side”, forklarer han.
BOLIGadvokaten sikrer en fair handel
At uafhængig rådgivning betaler sig, ved Jess Friis. Da han og hans kone fandt drømmehuset, var de så forblændede af det, at de var villige til at skrive under på næsten hvad som helst.
De valgte imidlertid at kontakte en BOLIGadvokat, og det har de ikke fortrudt:
“BOLIGadvokaten sørgede for, at vi slog koldt vand i blodet. Han stod for al kontakt til ejendomsmægleren, gennemgik alle papirer, og fik sælger til at udbedre ting, der var ulovlige. Bl.a. skulle en olietank blændes og alle installationer gøres lovlige. Derudover forhandlede han husets pris ned på et markedssvarende niveau. Så samlet set har BOLIGadvokaten sparet os for mindst hundrede tusinde kroner”, fortæller han.
For yderligere information, kontakt:
Advokat Asger Nymann, Advokatfirmaet Furesøgruppen, tel. 6614 7469
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag omkring 200 medlemmer fordelt over hele landet.