I dag lanceres ny håndbog til købere af projektbolig Tid: Mandag den 17. juni kl. 15 Sted: BLOX, Bryghuspladsen, 1473 København V Arena Space der er lokaliseret på 3. sal i åben forbindelse med Members Lounge
Når man køber en projektbolig, har man ikke mulighed for at træde ind i sit nye hjem, og se om alt er som det skal være, inden købsaftalen underskrives. Man køber drømmen som den ser ud i prospektet, og håber på at det bliver en dejlig drøm.
Håndbogen ’Projektkøb – håndbog til forbrugere om projektbyggeri’, er udgivet af Danske BOLIGadvokater med sparring fra Forbrugerrådet TÆNK.
På pressemødet får du udleveret håndbogen og pressekit, og der er mulighed for interview med bogens forfatter, advokat Jan Schøtt-Petersen samt formand for Danske BOLIGadvokater Niels Erlandsen.
Gennem de seneste 10 år er der i gennemsnit bygget 3.000 projektboliger årligt, og der forventes en stigning i projektbyggeriet, både i større byer og i provinsbyer.
At investere i en spritny bolig, der er en del af et projektbyggeri, giver en masse fordele, men det kan også skabe udfordringer, skuffelse og oplevelsen af at have købt katten i sækken.
Håndbogen fungerer som en guide, der tager køberen igennem de mange overvejelser og spørgsmål, som kan opstå før, under og efter et projektkøb.
Tilmelding ikke nødvendigt, men det vil være fint med et hint.
Inge Spliid Bech:
Sms: 50808118 / Mail: inge@vonbulow.co