Indflytningsklar eller måske var den billig? Andelsboligkøbere falder for drømmeboligen af forskellige årsager, men ikke alle undersøger fordele og ulemper ved at være andelsboligejer frem for boligejer. Niels Erlandsen, bestyrelsesmedlem i Danske BOLIGadvokater og specialist i andelsboliger giver her 5 gode råd, hvis du vil købe en andelsbolig.
1) Planlæg mindst 10 år ud i fremtiden
Uanset hvordan din nuværende situation ser ud, så bør du kigge langt ud i fremtiden, når du køber bolig. Forhold i din økonomi, privatliv el.lign. kan hurtigt ændre sig, så boligen ikke længere er ideel for dig.
“Mange boligkøbere glemmer at et boligkøb har indflydelse på mange andre forhold i ens liv, derfor er det vigtig at undersøge hvordan man sikrer sig bedst muligt. Det kan f.eks. være til en snak om samejeoverenskomster, særeje, testamente eller ægtepagt
“, fortæller Niels Erlandsen.
2) Vær opmærksom på kompleksiteten
Det er langt mere kompliceret at være en del af en andelsboligforening end af en ejerboligforening. Niels Erlandsen anbefaler potentielle andelsboligkøbere at søge rådgivning hos en BOLIGadvokat, da de er eksperter i at se juridiske faldgruber. Niels Erlandsen uddyber: “Der kan være renoveringsplaner, der vil få stor betydning for økonomien eller der kan være vedtægter, der påvirker fremtiden i en sådan grad, at man ikke ønsker at flytte ind. Det kan f.eks. være en særlig vedtægt om, at der ikke må bo børn i ejendommen
“.
3) Vær forberedt på fællesudgifterne
Almindeligvis hæfter du som andelshavere kun via dit indskud for foreningens forpligtigelser. Men der kan findes undtagelser, som er noteret i foreningens vedtægter. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i vedtægterne og deres betydning for dig som andelshaver. “I en andelsforening er det flertallet, der bestemmer, så selv om du ikke er enig i en beslutning, er du stadig tvunget til at betale
“, fortæller Niels Erlandsen.
4) Gør jeres forarbejde
Det er vigtigt, at du gennemgår foreningens vedtægter, generalforsamlingsreferater, regnskaber m.v. Jo flere års referater fra generalforsamlingen du kan samle jo bedre indtryk kan du danne dig af foreningen, og hvordan den drives. Ifølge Niels Erlandsen er det sociale fællesskab en vigtig faktor: “Skab dig et indtryk af hvilke mennesker, du fremover skal dele økonomi med. Stemmer jeres værdier og forventninger om fremtiden overens? Hvad siger din mavefornemmelse dig?
“
5) Brug rådgivning, hvis I vil sammenligne boliger
For at hjælpe boligejerne med at få overblik over gælden i en andelsboligforening er et nøgletalsskema netop trådt i kraft, hvor det er lovpligtigt, at andelsboligforeningen bl.a. oplyser om foreningens gæld og lånetyper og dermed gør det muligt for boligkøbere at sammenligne boliger.
Ifølge Niels Erlandsen kan oplysningsskemaet dog give et misvisende billede af en forening. “Værdien af andelskronen fastsættes ud fra forskellige beregningsmetoder, belåningen af andelsforeningen er også forskellig og skemaet fokuserer for meget på friværdien i ejendommen og mindre på foreningens opsparing. Det kan derfor give et billede af en forening med en sund økonomi, når det ikke er tilfældet og omvendt
“, forklarer Niels Erlandsen, som anbefaler, at potentielle køber søger uvildig boligrådgivning i stedet for at sammenligne nøgletalsskemaer.
5 gode råd om køb af andelsbolig
Få mere information på www.danskeboligadvokater.dk og bestil et gratis formøde hos et medlem af Danske BOLIGadvokater.
Bestyrelsesmedlem hos Danske BOLIGadvokater, advokat Niels Erlandsen. Mobil: 3060 3311
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 150 medlemmer fordelt over hele landet. Du kan læse mere på www.danskeboligadvokater.dk, og www.facebook.com/danskeboligadvokater og www.youtube.com/danskeboligadvokater.