Spørgsmål:
I kælderen i min ejerforening drives der bordel (hvilket vi ikke kan slippe af med). Lejligheden har ingen toilet og benytter derfor foreningens fællestoilet (til havefester og lignende), og vi har fået at vide, at vi ikke må nedlægge dette. Nu er lejligheden dog også begyndet at vise kunder derud. Skal vi også acceptere dette? For at komme til toilettet skal man via vores baggang, hvor der også er opbevaringsrum (som er det eneste, der har været indbrud i i de 13 år jeg har boet her). Vi ønsker bestemt ikke alle disse fremmede mænd på fællesarealet.
Svar:
Kære Spørger
I bør kunne opsige lejekontrakten, hvis I kan bevise, at lejemålet anvendes til andet end formålsbestemmelsen, som vel næppe er bordelvirksomhed.
Om lejer må anvende fællestoilettet vil afhænge af lejekontraktens udformning, om der her er givet tilladelse til benyttelse af fællestoilettet.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Lyngby