Betaling af regning for HFI-relæ | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Betaling af regning for HFI-relæ

20.11.2014 15:44:56

 

Spørgsmål:

Hej,

Jeg har solgt min andelslejlighed og købers indsigelsesperiode er netop ophørt. Køber har i denne sammehæng stillet spørgsmål ved det gamle relæ som er installeret i lejligheden. Jeg fik selv af vide af foreningen, dengang jeg flyttede ind for 5 år siden, at relæet var lovligt, da der er påmonteret en HFI-afbryder. Køber påstår dog nu, at HFI-afbruderen IKKE er tilsluttet, og at relæet derfor skal skiftes – på min regning.
Jeg mener desuden, at relæet blev slået til og fra ved overdragelsen, mens vi alle var til stede, og at lyset slukkede og tændte igen. Derfor gik jeg ud fra at det betød at hfi-relæet virkede ved overdragelsen.

Køber har allerede haft en elektriker ud og kigge på det.
Jeg har ikke forstand på HFI-relæ, og om det ikke kan være tilsluttet i alle de år jeg har boet der, men burde det ikke være mig der fandt en elektriker, og indhente tilbud på at få det lavet, når nu det er mig der skal betale regningen?

Jeg har forsøgt at stille samme spørgsmål til andelsforeningen, men de svarer mig ikke.

På forhånd tak.

Svar:

Kære spørger,

Foreningen kan have klare regler om, hvordan du skal forholde dig i den pågældende situation. Jeg vil derfor anbefale dig at studere vedtægterne nøje. Det er dog højest sandsynligt, at du ikke finder svaret dér.

Der gælder ingen særlige regler om, hvorvidt det er køber eller sælger, der skal rekvirere en elektriker i den pågældende situation. Jeg ville dog i din situation forholde mig skeptisk over for en af køber indhentet vurdering. Det vil derfor ikke være urimeligt af dig over for køber at kræve, at en af dig rekvireret elektriker ligeledes vurderer forholdet, og at der alene betales en kompensation til køber svarende til den billigste af de to elektriker-vurderinger

Med venlig hilsen,
Henrik Palmkvist
Dansk BOLIGadvokat, Frederiksberg


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse