Spørgsmål:
Hej, Jeg har min lejlighed til salg gennem en mægler og skal til at skifte til en anden mægler. I den forbindelse vil ny mægler gerne genbruge de billeder der er taget af ejendommen. Jeg har selv betalt direkte til det firma der har taget billederne, mit navn står på fakturaen som modtager, men ellers ligner det en standard faktura som normaltvis sendes til ejendomsmægler. Inkl. notat om at ejendomsmægler har brugsretten. Nuværende ejendomsmægler har videresendt billederne til mig, men firmaet der har taget billederne oplyser at de ikke må benyttes af ny ejendomsmægler, uden at de er kunder ved dem og det skal betales et gebyr for dette. Mit spørgsmål går derfor på, hvem har brugsretten/ophavsretten til disse billeder når fakturaen er udstedt og betalt af mig? Er det ikke mig der må bestemme af hvem og hvornår disse billeder kan bruges?
Svar:
Kære Spørger
Du bør kunne anvende fotos, da du har betalt for disse.
Mægleren skulle have gjort dig opmærksom på det hvis du ikke måtte bruge de nævnte fotos.
Så hvis ikke du kan opnå tilladelse så bør mægler betale dig tilbage for fotos som du ikke kan anvende.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Advokat (H)