Dele værdien fra andelsbolig? | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Dele værdien fra andelsbolig?

25.03.2021 12:44:50

 

Spørgsmål:

For år siden købte jeg en andelsbolig med min daværende kæreste. Han flyttede folkeregister adresse for tre år siden.

Siden da, har jeg jeg betalt alle udgifter til boligen, uden at kræve en andel fra ham.

Er jeg, ved et salg, tvunget til at dele hele overskuddet med ham, eller kan jeg sige, at han kun får del i det overskud, der var fra vi købte til han flyttede?

Vi har ikke lavet en samejeroverenskomst.

Svar:

Kære spørger

Som jeg læser dit indlæg, er i stadig to ejere af andelsboligen, og ved hans fraflytning, lavede i ikke nogen aftale om, hvad der skulle ske.

I skal derfor dele værdien af boligen, som den er værd i dag.

De udgifter du har haft på boligen, kan du prøve at få refunderet halvdelen af – for så vidt angår de faste omkostninger til lån mv.

Omvendt risikerer du, at blive mødt med krav om betaling af 50% leje til ham, fordi du alene har haft nytten af boligen, og han har haft boligudgifter andet sted.

Jeg anbefaler, at du kontakter advokat, der kan hjælpe dig i den uheldige situation du er kommet i.

Med venlig hilsen

Dennis Holm Pedersen

Dansk BOLIGadvokat, Lyngby


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse