Ejerforhold mellem eksmand og børn | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Ejerforhold mellem eksmand og børn

13.05.2020 08:37:40

 

Spørgsmål:

Hej Danske BOLIGadvokater

Min mor er fraskilt og bor i et hus, som lige nu ejes af hende og sin eksmand.

Det er kun hende, der betaler af på huset. Banken har nævnt for hende, at hun evt. kan få et af sine børn ind i ejerforholdet og dermed få eksmanden ud.

Hvilke forhold skal vi tage stilling til hvis det skulle gøres, og er der udgifter forbundet med det?

Svar:

Kære Spørger

Din mor kan godt få børnene ind som ejere.

Det kræver dog, at din mors eksmand er indforstået med at sælge og videre, at der kan opnås enighed om prisen.

Udgiften vil være 0,6% af købesummen med tillæg af 1740 kr. i tinglysningsafgift.

Hertil kommer udgifter til rådgivere og evt. byggesagkyndig der udarbejder tilstandsrapport.

Ønsker børnene tillige at tegne ejeskifteforsikring kommer der også udgift hertil oveni.

De vil dog få refunderet 50 % af den billigste tilbudte forsikring af sælger.

Med venlig hilsen
Dennis Holm Pedersen
Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse