Spørgsmål:
Vi står med et dødsbo, hvor vi ønsker at sælge boligen.
Boligen er af ringe stand og kan kun sælges langt under ejendomsvurderingen (salgsprisen er 160.000,00 kr.).
Kan vi i købsaftalen frasige os ansvar ved salg uden tilstandsrapport og ejerskifteforsikring.
Mægler har i købsaftalen indført en tekst, hvor vi frasiger os ansvar uden at tilbyde en ejerskifteforsikring.
Kan man det?
Svar:
Kære Spørger
Hvis man anvender den fremgangsmåde du beskriver, vil boet/arvingerne ikke kunne frigøre sig fra et evt. erstatningsansvar efter dansk rets almindelige regler.
Det vil indebære en risiko i op til 10 år fra købsaftalens underskrivelse.
Også når sælger er et dødsbo, skal man anvende reglerne om, at køber skal have rapportmateriale og forsikringstilbud og tilbud om, at sælger betaler halvdelen af basispræmien som betingelse for, at man som sælger kan blive ansvarsfri.
Under alle omstændigheder skal man opfylde den loyale oplysningspligt overfor køber.
Med venlig hilsen
Erik Turley
Dansk BOLIGadvokat, Hillerød