Spørgsmål:
Hej
Jeg har søgt bestyrelsen (3 medlemmer) om at måtte sætte et drivhus op i min have.
Bestyrelsesmedlemmerne er samtidig mine naboer, og jeg har samtidig hørt, om de kunne accepterer det, – altså en nabohøring. Jeg fik så den 14.5 18 af bestyrelsen bevilget et 6,7 m2 drivhus, som max må være 2,5 m højt, da det står tæt på skel. Samtidig fik jeg bevilget, at jeg kunne sætte det og fastgøre det op af min gavl på huset. I bevillingen stod også, at alle 3 naboer accepterede bevillingen. Efterfølgende købte jeg drivhuset og er næsten færdig med at sætte det op(mangler kun glassene). I dag 14.6 blev jeg så ringet op af bestyrelsesformanden, der sagde, at jeg ikke skulle fortsætte med opsætningen, da hendes mand gjorde indsigelser og mener, at vi ikke overholder reglerne, bl.a. at sætte det fast på mur og at vi har gravet soklen 2 cm ned for at overholde de 2,5 m fra neuvo. Kan de pludselig ændre mening og sige, jeg ikke må bygge drivhuset, som har kostet mig 6000 kr.? I vores vedtægt står, at hvis man skal lave forandringer inde eller ude, skal man søge bestyrelsen, hvilket jeg jo har gjort og fået bevilget. Hvad mener I, jeg skal gøre ?
Svar:
Kære Spørger
Som du fremstiller sagen, mener jeg at den tilladelse du har modtaget binder bestyrelsen.
Herefter mener jeg ikke man kan trække tilladelsen tilbage.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Danske Boligadvokater, Lyngby