Fjernelse fra skødet | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Fjernelse fra skødet

11.01.2021 11:26:31

 

Spørgsmål:

Hej Danske BOLIGadvokater

jeg købte min ejendom 2014. Vi satte noget af den i stand samme år, hvor jeg optog et lån til istandsættelsen.

Min kæreste har sit eje hus i en anden by, og vi ses kun i weekenderne.

I 2019 optager jeg et nyt lån for at gøre resten færdig.

I 2020 flytter min kæreste ind. Denne sommer sker der noget personlig i mit forhold, min kæreste presser lidt på med at komme til at stå på skødet.

Nu står han på skødet, jeg finder senere ud af, at han har været mig utro, og nu vil jeg gerne have ham fjernet fra skødet, men det vil han ikke.

Hvad har jeg af rettigheder i sådan en situation ved evt. salg / købe ham ud?

Svar:

Kære Spørger

Du har stort set ingen ”rettigheder”. Du burde have sikret dig mod denne situation dengang, han blev medejer. Nu kan du ikke gøre andet end at forsøge at forhandle en aftale med ham om, at du køber ham ud, eller at I sælger hele ejendommen sammen. Hvis det ikke lykkes, er din eneste mulighed at ophæve samejet med ham og begære ejendommen solgt på en auktion med fogedrettens hjælp. På denne auktion har du mulighed for at byde på ejendommen og på den måde købe ham ud, hvis du ønsker at blive boende

Jeg vil ikke afvise, at der kunne være en yderligere mulighed, hvor du kan ”komme af med ham” under bedre økonomiske vilkår, men det vil formentlig kræve, at du fører retssag mod ham og får medhold i, at aftalen om, at han blev medejer, var urimelig. Om dette er en reel mulighed kan jeg ikke vurdere for dig ud fra de foreliggende oplysninger

Med venlig hilsen
Henrik Palmkvist
Dansk BOLIGadvokat, København Ø


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse