Spørgsmål:
Det er min forståelse, at hvis man har en underskrevet købsaftale af et hus (betinget af salg af eksisterende bolig) og køber og sælger bliver enige om en ny pris, så har køber fortrydelsesret på 6 hverdage fra begge parter har skrevet under på aftalen om ny pris.
Mit spørgsmål går på, om køber også har denne fornyede fortrydelsesret, hvis prisen, der er forhandlet, er lavere og den nye aftale dermed er i købers favør?
Svar:
Kære Spørger
Fortrydelsesretten løber fra aftalens indgåelse uanset om den er betinget af et eller flere forhold. Hvis køber efter aftale indgåelsen forhandler sig til en billigere pris, ændrer det ikke på at fortrydelsen løber fra det nævnte og altså tidligere tidspunkt.
Med venlig hilsen
Dennis Holm Pedersen
Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby