Forsinkelse | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Forsinkelse

14.12.2021 08:24:08

 

Spørgsmål:

Vi købte i januar 2021 en grund, hvor der i salgsmaterialet stod, at der kunne bygges fra 1/4/2021.

Problemet er at der ikke er nogen adgangsvej til grunden, da der først skal bygges en bro, som – ifølge sælgeren – er færdig februar 2021.

Vi har adskillige mails fra sælgeren, hvor der bl.a. står, at der kan bygges fra forår 2021, og mails, hvor der står, at broen først er færdig i uge 26.

Og så har vi så netop fået at vide, at broen nu først står færdig i uge 4, 2022, med forbehold for vejrforhold.

Sælgerens advokat mener ikke, at sælgeren kan holdes ansvarlig for forsinkelserne, og skyder alt skylden hen på kommunen, som de påstår har trukket sagsbehandlingstiden ud.

Kan det virkelig passe, at man som sælger – af flere omgange – kan give urigtige informationer uden konsekvenser?

Svar:

Kære Spørger

Det er meget svært på det foreliggende grundlag at vurdere, om der påhviler sælgeren et ansvar.

For en vurdering heraf må man gennemgå aftaledokumenterne mellem jer, salgsopstillingen samt den løbende korrespondance.

Afgørende for vurderingen bliver, om sælger har givet jer sådanne oplysninger, at I med rette kunne sætte jeres lid hertil og handle herefter.

Det er uden relevans for jer, om kommunens sagsbehandlingstid eller fejl reelt er årsagen til forsinkelsen.

Hvis det vurderes, at der er et ansvar fra sælgerens side, skal I dernæst dokumentere, at I har lidt et økonomisk tab, hvilket er en betingelse for, at I kan opnå erstatning. Det kan blive vanskeligt, men ikke umuligt. Det kan jeg dog ikke udtale mig om, da jeg ikke kender jeres situation.

Såfremt I har lidt et større økonomisk tab ved forsinkelsen, er min anbefaling at rette henvendelse til en advokat, der kan vurdere retsstillingen for jer, og således om det vil være hensigtsmæssigt at anlægge sag mod sælgeren.

Med venlig hilsen

Henrik Palmkvist

Dansk BOLIGadvokat, København Ø


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse